Rybners er en stor uddannelsesinstitution i Esbjerg, som har en bred pallette af ungdoms- og efteruddannelser. Her kan man tage rigtig mange forskellige former for erhvervsuddannelser – fx smed, VVS, ambulancebehandler, elektriker, gastronom, tandklinikassistent og mange flere. Man kan også tage alle de forskellige gymnasiale uddannelser på Rybners.

 

Rybners har moderniseret hele deres uddannelsesfløj C, hvor der er 6 svejse- og 5 slibeværksteder, lager, skæreværksted samt 8-10 undervisningslokaler. Det er her, der er undervisning af VVS- og smedelærlinge både på grundforløb og til deres afsluttende svendeprøver. Lokalerne er blevet optimeret og udstyret med de nyeste CTS styringer samt energioptimeringer, da det er meget vigtigt at indeklimaet er i orden på sådanne nogle værksteder.

 

Tekniske afdeling på Rybners har altid klart overblik på, at indeklimaet er perfekt – også når der er mange, som iundervisningen arbejder på værkstederne. Der er også overvågning på, at det foregår på den mest energivenlige måde.

Jysk CTS har været med i denne renovering. Vi har installeret CTS på 6 store nye ventilationsanlæg, og styring af procesudsugning og strålevarme. Ventilationsanlæggene fylder meget og er placeret oppe på bygningens tag. Vi har også lavet hovedstation og udført 40 dages funktionstest på anlægget.

Vi har et rigtig godt samarbejde med Rybners. Vi har lavet mange opgaver hos dem, da de næsten konstant har vedligehold, renovering og energioptimeringer i gang.