Jysk CTS A/S
Tlf.: 75 54 12 00
Fax: 75 54 12 01
Email: info@jysk-cts.dk
Rødovre Port er et 37.500 m2 nyt og stort bolig- og erhvervsprojekt som etableres, hvor Rødovre Stationscenter nedbrændte i 2012. Byggeriet er i fuld gang og kommer til at bestå af 534 moderne lejeboliger, butikker/kontorer samt 700 cykelparkeringspladser og parkeringskælder til 200 biler.
Det nye byområde ligger meget centralt – tæt på Rødovre station, børnehave, skoler og gymnasium. Der vil komme op mod 1.000 beboere i de nyopførte 1-5-værelses lejligheder. De første beboere er flyttet ind i april 2021, men Rødovre Port forventes først helt færdigbygget i foråret 2023. Boligerne bliver en blanding af lejligheder i en og to etager med udemiljøer i form af terrasser og altaner.
Rødovre Port’s tre høje tårne på henholdsvis 14, 16 og 19 etager bliver Rødovres nye vartegn. Tårnene bliver slanke i toppen og bredere på de nederste etager mod gågaden. Tårnene på hver sin side af Tårnvej forbindes dels med en gang- og cykelbro, der er en forlængelse af det grønne stræde gennem bebyggelsen, og dels med en 50 meter lang og næsten 9 meter høj stålbro, der vil blive udlejet til kontor.
Rødovre Port bliver et populært område med egen gågade med et supermarked, hyggelige caféer og butikker. Området prydes med store træer, belægninger, siddekasser, trapper og hyggelige grønne opholdsområder.
Jysk CTS A/S står for levering og installering af en samlet CTS løsning til alle Rødovre Port’s 10 bygninger. I hver bygning opsættes en tavle med en controller. Alle 10 controllere opsættes til en hovedstation, og via Bacnet opkobles der 19 ventilationsanlæg, 10 varmeanlæg, 10 røgventilationsanlæg samt 3 brandautomatikanlæg.
De tekniske installationer er samlet og kan styres fra ét centralt sted. Relevante alarmer genereres og sendes til de driftsansvarlige, således det synliggøres, hvad der skal kigges på, og hvordan anlæggene kører. Det bevirker, at den daglige drift af bygningerne er blevet lettere samtidig med den er optimeret. Der fokuseres på, at anlæggene kører så energieffektive som muligt med henblik på en grønnere og energioptimal fremtid.
CTS-anlægget indeholder styring, regulering og overvågning af ventilationsanlæg, varmeanlæg, varmtvandsproduktion. Desuden er der overvågning af brandventilation, spildevandspumper, elevatorer og ABA.
Rødovre Port’s beboere vil opleve en moderne, driftssikker og energieffektiv bolig.
(Billeder brugt efter aftale med med Gefiongroup).