Projekt: Dansk Retursystem

GENERELT

  • Nybyggeri hvor totalentreprenør er DS Flexhal
  • Fabriksbygning i Høje Taastrup, som integreres i de omkringliggende omgivelser og fremstår med et rent udtryk.
  • Bygningens areal er på 13.500 m2 og næsten 12 m i højden.
  • Byggeriet forventes færdig i februar 2020.

 

Dansk Retursystem blev stiftet i 2000 og er et non-profitselskab. Pantsystemet har alene til formål, at få flest mulige tomme dåser og flasker genanvendt til nye dåser og flasker. Dansk Retursystem håndterer dagligt 3,5 millioner tomme emballager. De arbejder hele tiden for at optimere driften og returindsamlinger, så de altid er effektive og udgifterne holdes lavest muligt. Dansk Retursystem har stor fokus på samfundet, mennesker, miljø og økonomi, og sætter en stor ære i at minimere affald med det formål, at reducere globale skader på miljøet.

Det danske pantsystem er blandt verdens bedste. Danskerne er gode til at aflevere tom emballage, og producenter, importører og bryggerier bidrager ved at benytte emballage, som kan genbruges.  Fra 1. juli 2019 udvides pantsystemet med også at skulle håndtere genanvendelige juice- og saftemballager.

Dansk Retursystem sælger det indsamlede aluminium, glas og plastik fra de tomme flasker og dåser til videreforarbejdning på specialiserede anlæg, der smelter flasker og dåser om til nye emballager. Ved genanvendelse af emballage udledes mindre spildevand og mindre CO2, end hvis der produceres nyt.

Dansk Retursystem er vokset ud af sine nuværende rammer og de er gået i gang med at bygge en ny stor fuldautomatiseret og højteknologisk fabrik i Høje Taastrup. Den nye fabrik skal sikre, at Danmark også fremover er et af de førende lande, når der skal genanvendes emballager af plast, glas og aluminium på en effektiv og klimavenlig måde.

 

På den nye fabrik skal Jysk CTS installere CTS anlæg, som hovedsageligt skal styre og overvåge ventilation, udsugning og varme.

CTS anlægget kommer til at bestå af 7 ventilationssystemer, udsugningssystemer, varmestyring i produktionshallerne. I administrationsbygningen laves et varmeanlæg, som består af radiator- og gulvarmeanlæg. Der installeres desuden brugsvandsstyring og varmevekslere. Der kommer zonestyring på både varme og CO2 indhold, som sørger for at indeklimaet altid vil være optimalt i forskellige områder. Der laves opsamling på diverse alarmer på bygningsanlæggene, som sikrer en stabil drift af bygningen.

For automatisk at styre energiforbruget er så lavt som muligt, vil der på anlægget være måleropsamlinger og energiregistreringer. De giver en overskuelig visning af, hvordan anlægget kører og sikrer markedets bedste performance.

 

Jysk CTS vil med det færdige anlæg være med til at sikre en moderne og klimavenlig løsning for Dansk Retursystem, hvor deres varme og ventilation styres automatisk og så effektivt som muligt, hvilket er helt i tråd med ambitionerne hos Dansk Retur System.