Viden er vejen frem! Af den grund vil vi i endnu højere grad fokusere på at afholde interne og eksterne kurser, derfor har vi opgraderet vores kursusfaciliteter – og hvis vi selv skal sige det, så er det blevet kanon fedt!

Viden i CTS branchen er alfa og omega for at levere helhedsorienterede og gennemtænkte løsninger. Hos Jysk CTS sørger vi altid for, at besidde den nyeste viden inden for området. Netop dette er en af grundene til, at vi kan levere nogle af markedets mest effektive og gennemførte løsninger med den nyeste teknologi, som sørger for den bedste performance.

Vores kursusfaciliteter er et vigtigt element for at kunne fortsætte med at lære og afprøve ny viden og teknologier internt i virksomheden, samt videndeling på tværs af afdelingerne. Derudover spiller faciliteterne også en væsentlig rolle når vi afholder kurser for vores kunder, sådan de bliver klædt bedst muligt på, til at få det mest optimale ud af deres CTS anlæg, og til at opnå energibesparelser.

Kursusfaciliteternes hovedattraktion er de fire nye kursustavler, som er en gengivelse af et rigtig CTS-anlæg. Vi har opbygget kursustavlerne sådan, at kursisterne kan afprøve de forskellige komponenter, og deres funktioner i et trygt læringsmiljø. På den måde vil kursister, der deltager i vores kurser, få en så virkelighedsnær oplevelse som muligt af, hvordan de forskellige dele hænger sammen, og hvordan de styrer et CTS-anlæg. Kursisterne bliver dermed klædt på til at styre deres eget anlæg i praksis, og til at få optimal udnyttelse af deres CTS anlæg.

Læs mere om vores kurser her: https://www.jysk-cts.dk/kursus/