Jysk CTS A/S
Tlf.: 75 54 12 00
Fax: 75 54 12 01
Email: info@jysk-cts.dk
Billeder lånt af: Ravn Arkitektur A/S.
Skoproducenten ECCO Sko A/S investerer millioner af kroner i nyt byggeri i Tønder. Det er funktionen Global Marketing, som skal holde til i bygningen, som bliver på 2400kvm fordelt på 2 plan.
Administrationsbygningen er tegnet af Ravn Arkitektur A/S, og den er inspireret af områdets oprindelige arkitektur – marskgårdene. Kendetegnet for de store gamle marskgårde er de smukke tage, som bryder horisonten i det flade marsklandskab.
De store indre rum med synlige trækonstruktioner, tilfører ECCOs nye bygning en helt særlig rumlighed og atmosfære. Materialerne i byggeprojektet er nøje udvalgt med fokus på kvalitet, stor slidstyrke, smuk patinering over tid, størst muligt hensyn til miljøet samt skabelsen af et godt indeklima.
I den nye, lyse og åbne bygning ønsker ECCO at sikre et kreativt og inspirerende miljø for omkring 100 medarbejders hverdag og arbejdsliv.
I bygningen laves også tre test-butikker, der skal forene indretning med ECCO-sko og butiksmiljøer. Der skal rettes fokus på salgsleddet og ECCOs 2250 egne forretninger verden rundt.
I forbindelse med ECCOs 50 års jubilæum i 2013 blev hotel-bygningen ved ECCOs Konference-center i Tønder indviet. Derudover har 200 medarbejdere, som arbejder indenfor design, produktudvikling og kollektioner, deres faste arbejdssted hos ECCO i Tønder.
Jysk CTS’ opgave, i den nye Global Marketing bygning, er blandt andet at:
Jysk CTS er tidligt på banen i dette projekt, hvilket skyldes at bygningen skal være så åben – der er ingen bærende vægge. Væggene skal stå i rå beton, og loftet vil gå op i kip. Alle føringsveje skal ligge i gulvene, og derfor skal vi være med til at projektere og installere disse føringsveje, inden de bliver støbt. Normalt er vi først på banen, når føringsvejene er færdige og klar til os.
Da væggene står rå, og lofterne kun er dækket af træ lameller, som man kan se igennem, er det nødvendigt at installationerne bliver udført i sorte materialer, for at fremstå så usynlige som muligt.
Dette nye spændende byggeri ventes klar til brug i løbet af 2021.