Illustration: Pluskontoret Arkitekter A/S

Ny Kildemosen er et nybyggeri, som bliver Koldings største daginstitution til vuggestue- og børnehavebørn – med plads til 250 børn. Projektet består af fem særskilte huse, der bindes sammen af tre mellembygninger. Hvert hus ses som et lille parcelhus, der giver både børn og forældre nærhed og tryghed i en lille og hjemlig ramme.

Udearealerne laves sådan at stille leg, og de trygge uderum for de mindste børn optimalt samles omkring husene, mens mere aktiv og selvstændig leg for de større børn kan finde sted i grundens periferi, hvor landskabet opleves mere naturpræget.

I byggeriet er der taget hensyn til bæredygtig genanvendelse af byggematerialer. Det betyder, at beton, mursten, tegl, brosten, asfalt, træ, plastik, glas og metal fra det eksisterende byggeri og omgivelserne genanvendes og indgår i helt nye sammenhænge både inde og ude. F.eks. anvendes de gamle brosten fra kantsten til små karakterdannende pladser, og knust tegl og beton genindbygges som en del af bundopbygningen.

Jysk CTS A/S implementerer et CTS anlæg, som skal styre ventilation, varme, vand, lys og CO2. Løsningen består bl.a. af 6 stk. CTS tavler og 120 stk. zonestyringer, som sørger for der altid vil være et optimalt indeklima overalt i de forskellige bygninger med de mange aktive børn.  CTS systemet opsamler og behandler forbrugsdata i et energistyringsprogram, som ved afvigelser kan melde alarm. Det danner et komplet overblik, så det er nemt at se, om alt foregår optimalt, og så energivenligt som muligt. Ny Kildemosen forventes at stå færdig i december 2019.

Jysk CTS A/S er i dette projekt med til, at mange børn får en dagligdag i en moderne og spændende institution, hvor CTS automatik bl.a. sørger for, at der er et godt indeklima.

Illustrationer: Pluskontoret Arkitekter A/S