Det var med stor glæde, at vi i fredags den 4. november 2023 kunne markere Jysk CTS’s 20-års jubilæum!

Jysk CTS A/S er grundlagt på viden, kompetencer og passion for intelligent bygningsautomatik, og vi rådgiver både ingeniører og bygherrer om de bedste løsninger, som sikrer en stabil og optimal økonomisk drift fremadrettet.

I Europa er vi en af de førende leverandører inden for intelligent bygningsautomatik, og vi leverer nogle af de mest effektive og komplicerede løsninger, som findes – selv om vi primært udfører opgaverne i Danmark, har vi været kåret som Europas mest innovative leverandør af Honeywells CentraLine løsninger, og vi har to gange modtaget Børsens Gazelle-pris.

Behovet for at kontrollere en bygnings indeklima, energiforbrug og miljøbelastning er vores motivation for hele tiden at udvikle bedre løsninger.

Vi kunne fejre 20 år med dedikation, innovation og passion for at levere kvalitetsarbejde og løsninger til vores kunder.

Jysk CTS blev grundlagt i 2003 af Jesper Klausen og Ken Hansen, begge med erfaring fra branchen siden 1997. Vi er siden vokset fra 2 til lige nu 86 medarbejdere fordelt på fire afdelinger. I 2011 fusionerede virksomheden med Jysk Klima Service i Esbjerg, som var grundlagt af Erling Hansen. I efteråret 2022 blev Jysk CTS en del af den store teknikentreprenør Wicotec Kirkebjerg.

JYSK CTS er vokset gennem årene og har udviklet sig meget, takket være vores imødekommende, løsningsorienterede og kompetente medarbejdere samt vores gode kunder. Vi er stolte af vores rejse, der er fyldt af et dedikeret engagement i at levere banebrydende løsninger inden for CTS.

Dette jubilæum er en anledning til at takke alle vores kunder, samarbejdspartnere og vores fantastiske team hos JYSK CTS. Det er jeres støtte, tillid og hårde arbejde, der har gjort det muligt for os at nå denne milepæl.

20-års jubilæet markerer ikke blot vores historie. Det er en påmindelse om en fantastisk rejse, som inspirerer os til at stræbe efter endnu mere innovation og ekspertise i de kommende år.

Vi er et hold af ildsjæle, som har et stærkt fællesskab og godt humør. Vi ser frem til fortsat at levere førsteklasses løsninger og god service, der imødekommer vores kunders behov for styring og regulering af energi, komfort og sikkerhed i deres bygninger.

Endnu engang tak til alle, der har været en del af vores rejse frem til i dag. Vi ser frem til mange flere år med succesfuldt samarbejde og banebrydende præstationer.

 

Billeder fra jubilæumsfesten, som blev fejret på Hotel Fredericia