Jysk CTS A/S
Tlf.: 75 54 12 00
Fax: 75 54 12 01
Email: info@jysk-cts.dk
Vi har lavet en større ombygning af BMS-systemet på Aarhus Rådhus. Rådhuset er tegnet for over 80 år siden af de verdenskendte danske arkitekter Arne Jacobsen og Erik Møller.
Rådhuset kort fortalt:
Der har ligget et stort arbejde i at finde den rigtige løsning til Rådhuset, hvor ønsket var en integrering af noget eksisterende sammen med noget nyt. Da bygningen er fredet, gav arkitekten bl.a. besked på, at den gamle oprindelige betjeningspult IKKE måtte fjernes.
I helt gammel tid blev alt ventilation på Rådhuset styret fra den gamle betjeningspult, som ses på billedet. Den er bibeholdt i teknikrummet, som en bevaringsværdig del, hvor den nu kun giver mulighed for start/stop af en enkelt ventilator. Der er sket rigtig meget indenfor bygningsstyring, siden den betjeningspult blev opsat og idriftsat i Rådhusets store teknikrum i kælderen for 80 år siden.
Vi har demonteret de gamle CTS-tavler og har udskiftet rigtig mange gamle kabler og ledninger – over 300 kg ledningsskrot er det blevet til.
Vi har trukket kabler i den høje skakt, som går fra kælder til tagetage.
Undervejs i arbejdet – ledningerne i poserne er nogle af de gamle ledninger, som blev demonteret.
Jysk CTS A/S har foretaget tavleudskiftning af CTS samt effekttavler med relæstyring til flere bestående 2-hastigheds- og Dahlander-motorer. De 2 nye tavler, ses på billedet stå for enden af den gamle betjeningspult. Der er desuden inddraget en eksisterende XL50 løsning til det nye anlæg. Anlægget er opkoblet på en ny hovedstation. Vi har lavet opsætning af brugerflade med tilhørende konfiguration af anlægsbilleder for at vise en overskuelig præsentation af alle bygningsdele for CTS, IBI, integration mv.
Vores CTS-løsning på Rådhusets styrer og regulerer de tekniske installationer med mindst muligt energiforbrug og med størst muligt hensyn til komfort. CTS-anlægget er det værktøj, der finder fejlene i de øvrige tekniske installationer, og anvendes til at dokumentere, at de øvrige installationer er fejlfrie. Anlægget består af 13 store ventilationsanlæg, 6 udsugningsanlæg, naturligventilation samt zonestyringer med både rumtemperaturføler og kombinerede temperatur- og CO2 følere.
De 2 nye tavler ses for enden af den gamle betjeningspult.
Fra toppen af rådhustårnet opleves den fantastiske udsigt ud over det meste af Aarhus by.