Billedet er lånt fra Slotssøbadets hjemmeside.

SlotssøBadet – Spraypark

SlotssøBadet er placeret i Kolding med direkte udsigt til Slotssøen og det historiske Koldinghus. Inde i SlotssøBadet finder du i alt syv forskellige bassiner, alt fra et træningsbassin til spabad. Snart finder du et helt nyt tilbud, nemlig den såkaldte Spray Park, hvilket betyder at SlotssøBadet udvider med 300 kvadratmeter. Den indendørs Spray Park er den første af sin slags i Danmark, hvor der er fokus på leg med vand uden at være i et bassin. Konceptet består af 20 interaktive vandinstallationer, så som dyser og vandkanoner, der herigennem styrker børns motorik gennem leg.

I den forbindelse står Jysk CTS A/S for at integrere både et vandbehandlingsanlæg, og et ventilationsanlæg. Det betyder, at SlotssøBadet skal have integreret de to anlæg i den nye tilbygning, så de får en samlet CTS brugerflade med styring, værdier og anlægstilstand. Derudover leverer vi også automatisk styring af varme til byggeprojektet. Jysk CTS A/S sikrer dermed, at SlotssøBadet får en enkel og strømlinet brugerflade, hvorfra bygningsautomatikken styres.